Nyttehaveforeningen
MØLLEHAVEN
Slangerup

   
   

Referater
Medlemmer
Ledige haver
Links
Vedtægter
Billeder

 

Haveforeningen Møllehaven.

Referat fra generalforsamlingen 24. februar 2016.

Ref: Kirsten Hansen.

Tilstede var repræsentanter for i alt 17 haver.

Have nr.: 02 – 04 – 05 – 07 - 08 – 13 – 14 – 17 – 20 – 24 – 25 - 26 - 34 – 41 – 45 – 48 og 49

1.

Valg af dirigent og referent:

J. S. Poulsen blev valgt til dirigent og Kirsten Hansen blev valgt til referent.

 2.

Bestyrelsens beretning:

Formand Allan Madsen fremlagde bestyrelsens beretning. 

2015 var et travlt og aktivt år i haveforeningen. Vi har stort set ikke haft ledige haver til udlejning eller en venteliste, og ved udgangen af året, havde vi kun én ledig have.

Haveforeningen har i 2015 været forskånet for stormskader, slemme hærværk, indbrud og oversvømmelser.

De 3 brakhaver for neden mod Græse Å vedligeholdes med henblik på at holde ukrudtet nede. Kaj Noppenau står for dette stykke arbejde, hvilket vi er meget glade for. For dette stykke arbejde og andre opgaver, som Kaj påtager sig, har bestyrelsen besluttet at gøre Kaj kontingentfri.

Der skal også lyde megen tak til gruppen omkring afviklingen af Skt. Hans Aftens arrangement med Anne Lise Andersen som tovholderen.

Lad mig igen i år opfordre til, at man aldrig efterlader værktøj og maskiner af værdi i skure eller i haverne. Den indboforsikring man har på hjemmebopælen dækker ikke på det lejede havelod. Og husk, at hver gang I oplever hærværk eller indbrud i haven, så skal man selv melde det til politiet. På denne måde kan de få et overblik over hyppigheden, tidspunkterne og karakteren af hændelserne.

I affaldsbunkerne må kun anbringes affald, der kommer fra nyttehaverne.

Bestyrelsen har haft et godt og engageret arbejde. Vores regelmæssige bestyrelsesmøder afholdes på skift hos de respektive bestyrelsesmedlemmer uden udgift for foreningen.

Vores hjemmeside slangeruphaver.dk vedligeholdes perfekt af John Ryberg.

3.

Forelæggelse af regnskab for 2015:

Kassereren John Ryberg, gennemgik regnskabet udsendt sammen med indkaldelsen

til generalforsamlingen. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4.

Valg til bestyrelsen:

Kasserer: John Ryberg, valgt for 2 år

Bestyrelsesmedlem: Jørgen Møller, valgt for 2 år

Bestyrelsesmedlem: Jess Sloth Hansen, valgt for 2 år

1. suppleant til bestyrelsen: Arne Jensen, valgt for 2 år.

Revisor: Pia Juul S. Hansen, valgt for 1 år

Revisorsuppleant: Anne Lise Andersen, valgt for 1 år

5.

Indkomne forslag:

Forslag til vedtægtsændringer (vedlagt som kopi). (vedtaget på generalforsamlingen).

På mødet blev vedtaget en ændring af § 10, hvor ordet ”kan” i 2. sidste linje slettes.

6.

Fremlæggelse af budget for 2016.

John Ryberg, gennemgik budgettet udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

7.

Fastsættelse af kontingentet for 2016-2017:

Den nuværende haveleje fastholdes. Havelejen for haver på 200 m² er 450 kr. pr. år og for haver på 300 m² er havelejen 675 kr. pr. år.

8.

Eventuelt.

Der blev fra medlemmerne rejst en række spørgsmål til bestyrelsen.

Der blev spurgt ind til ”vandalisme på beplantning”!

Sv.: Det er kommunen der beskærer.

Kompostbunken, hvor stor skal den blive?

Sv.: Kompostbunken fjernes i år.

Kan man bruge komposten som fyld på brakgrunde?

Sv.: Der er for meget ukrudt i.

Er der en nedre grænse for oprydning?

Sv.: Hvis en have ikke vedligeholdes medfører det en henstilling om at bringe tingene i orden inden for en given tidsfrist og derefter opsigelse hvis ikke forholdene bliver bedre.

Have 47 er et problem, hvilket medfører at bestyrelsen ser på det.

Formanden slog fast, at græsslåmaskinen er til rådighed for alle. Kaj, Preben og Allan har nøgle til græsslåmaskinen.

Formanden takkede alle for fremmøde og deltagelse.

9.

Foredrag af Jens Juhl omkring økologisk dyrkning af haver.

Tak til Jens Juhl for foredraget med mange forslag til hvordan man kan dyrke sin have økologisk. Det bliver spændende at se hvordan det går med at omsætte ideerne til praksis.

Tilbage